Arne Lægaard

Venstre i Skanderborg Kommune

Plads til alle

4. november 2021

MANGEL PÅ LANGTIDSPLANLÆGNING

ER DER PLADS NOK I SKOLERNE I GALTEN-SKOVBY?

Vi har i lang tid oplevet kapacitetsproblemer i vores lokale daginstitutioner, men endnu har ingen snakket om de kommende års kapacitet på skolerne i Galten-Skovby.

I løbet af de næste 10-15 år siger de nuværende befolkningsprognoser, at der kommer op imod 1000 ekstra skolesøgende børn i området. Kan de være i vores nuværende skoler?

Mit forslag er at der snarest påbegyndes et arbejde med at udpege et egnet område til en ny skole vest for Svaneparken – med tilhørende idrætsanlæg. Dette kunne også være en idé til fremtidig placering af en svømmehal i vores område.

Placeringen giver mulighed for at planlægge ordentlige tilkørselsforhold for både biler, busser og ikke mindst gående og cyklister.

Med en kraftig byudvikling bliver vi nødt til at tænke mere langsigtet i forhold til placering af de større offentlige institutioner, så de ikke fremadrettet skal placeres uheldigt i forhold til de eksisterende trafikale udfordringer. Her tænkes specielt på den nye store institution Horsegården med udkørsel til T-krydset ved Skjørringvej.