Om Arne
2. juni 2022
Jeg er 50 år, bosiddende i Galten-Skovby de seneste 6 år efter 7 år i Skanderborg. Jeg bor i Hirsevænget sammen med Mette og vores hund Liva. Vi har tilsammen tre piger, som er godt på vej i livet.
En stor del af min fritid bruges på frivilligt arbejde som formand for Skanderborg-Stilling Skytteforening, samtidigt med at jeg har været politisk aktiv i de sidste 30-35 år.
Jeg er uddannet som jordbrugsøkonom på Landbohøjskolen (nu Københavns Universitet) fordi jeg har min baggrund i landbruget i Nordvestjylland.
Jeg arbejder i dag med faglig systemudvikling på landbrugets økonomistyringssystem Ø90/Summax hos SEGES Digital i Skejby.
Tidligere har jeg efter endt uddannelse været så forskellige ting som forsker, svineproducent med egen gård, pakkerimedarbejder, kontanthjælpsmodtager, brolægger og økonomikonsulent i landbrugsrådgivningen.
Som nævnt har jeg været svineproducent - jeg gik ned med et brag, men fik en ny chance i mit arbejdsliv. Psyken har været udfordret, men jeg har rejst mig og står nu med en masse erfaringer, som jeg gerne vil bruge til at gøre en forskel.